Super aften på Peppers

05-04-2010 10:25:07

Tak til gæster og personale på Peppers i Ribe for en helt igennem fantastisk aften lørdag d. 3 april.

Det var første gang vi besøgte stedet, men forhåbentlig ikke den sidste. Folk var totalt klar på rock'n'roll og vi kan ikke mindes et andet spillested hvor der har været så meget gang i den.

Vi håber at kunne offentliggøre nye "Peppers" datoer snarest..

Se mere på www.peppers.dk

Næste gig i rækken er fredag d. 16 april hvor vi spiller til endnu en teltfest i Vojens i forbindelse med en ishockeykamp. SønderjyskE har kvalificeret sig til årets finaler (mod AaB Ishockey), og det er således til den 3. finalekamp at HPDH vil give publikum en omgang rock efter kampens afslutning.

Det var en alletiders aften i Vojens forrige gang (semifinale mod Frederikshavn White Hawks), så vi ser frem til at vende tilbage.

Se mere på www.sisweb.dk og www.soenderjyske.dk