Tak for en fed fest

13-10-2011 10:01:33

Det er svært at få armene ned efter vores 10 års jubilæumsfest d. 8. oktober.

Hold k... en fed aften. Tusind tak til alle jer der mødte op og bidrog til den fantastiske stemning. Vi havde annonceret aftenen som "årets fest" og det BLEV årets fest.

En kæmpe tak til de to supportbands RACKjam samt The Aftermath, som sørgede for at få publikum varmet godt op, og også en stor tak til DJ Steff som fik folk ud på dansegulvet.

Stor cadeau til de fem piger i baren (Anna, Heidi, Maria, Lene og Betina) som virkelig fik sved på panden. Der var konstant run på, og vi løb da også tør for fadøl tilsidst.  :-)

Vi vil også gerne sende en hilsen til vores gæster på scenen - Søren, Brian, Anne, Thomas, Kedde og René. I gjorde det kanon.

Sidst men ikke mindst vil vi gerne sige tusind tak til ledere og elever på Musik og Teaterhøjskolen for at gøre det muligt for os at holde jubilæet i kulturhuset. Tusind tak for hjælpen hele vejen rundt.

Vi ses d. 22. oktober på The Bridgewateri Århus.